Et møde med morgens kontraster: Vi er nu lige steget af bussen. Klokken er ikke engang slået 12 og vi er allerede gået i dag med dagens program. Det kedelige men stadig traditionelle husbyggeri, med rækkehuse og den intetsigende røde farve står i stærk kontrast til de farverige propaganda lignende vægge på den anden side af vejen. Den overskyede himmel får propagandaen til at stå stærkere. Væggene har stærke budskaber om nationalisme og får minimaliseringen af minoriteten, katolikkerne til at stå endnu stærkere denne triste morgen. Store vægge som bliver kaldt ”peace walls” skiller katolikkerne fra protestanterne. Disse peace walls lever ikke helt op til navnet, da de skiller to folkegrupper fra hinanden. Fredsvæggene bliver hurtigt en association med mange års krig, ødelæggelse og noget der nærmest minder om børnemobning, hvor de svage som er katolikkerne skal trædes på og udelukkes fra et samfund på grund af forskellige meninger inde for religion. Senere på dagen bevæger vi os mere ind mod centrum. Når vi nærmer os centrum ligner det en helt normal hovedstad som i andre lande i Europa. Så udflugten i Belfast gav mange indtryk. På den ene side kunne man sagtens forestille sig den krig der havde været der og kunne stadig se den klare opdeling af byen. På den anden side var centrum som en helt anden almindelige storby i Europa.